Mens stigningen i noteringen på grise lader vente på sig, er det fortsat vigtigt, at have fokus på effektivitet og omkostninger

Er der noget der er vigtigt i disse tider, hvor indtjeningen fortsat er under voldsomt pres, så er det at “høste de frugter” der allerede hænger på træerne. At få det hele med, om du vil.

DER KAN VÆRE FLERE STEDER I PRODUKTIONEN HVOR DET ER MULIGT AT HENTE EN GEVINST

Vi har taget en snak med DanVit’s Morten Gregaard, omkring mulighederne for at optimere via problemløsninger i stalden. Det handler om, at finde de svage led i kæden, og få indarbejdet de gode rutiner.
“F.eks. kan antallet af døde under faring teoretisk altid forbedres så længe der er dødfødte.
Nogle har fået stort udbytte af nattevagt de aftener og nætter hvor hovedparten af søerne farer. Andre igen, har set på energiindhold i diegivningsfoderet, foderstrategi omkring faring og huldet på søer og gylte. At huldet på søerne er ”inden for rammen” vil som sidegevinst til færre dødfødte, også give den bedste foderøkonomi for soen.

DEN SAMLEDE DØDELIGHED INDEN FRAVÆNNING, ER ET EVIGT FOKUSPUNKT
Der er i dansk svineproduktion meget stor spredning i dødelighedsprocenten der er i intervallet ca. 6–18 %. Man bør spørge sig selv om ideen i, at få flere levendefødte så længe der er en høj dødelighed. Der bør være stort fokus på at nedbringe dødeligheden i farestalden, hvis den ligger på middel eller i den høje ende.
Årsagen til den høje dødelighed kan være en af mange, eller flere årsager på en gang.
Men klemte grise, sult, management og sygdomme er overordnet årsagen til de fleste dødsfald i farestalden.”

TAG HELIKOPTERBRILLERNE PÅ OG ANALYSER DIT PROBLEM FRA OVEN – HVOR ER DINE STØRSTE UDFORDINGER? HVOR KAN DU SELV GØRE EN FORSKEL?

Hvis vi ser på et eksempel med for mange ihjællagte, kan dette i mange tilfælde føres tilbage til dårlige mælkeydelse, en syg so, eller meget uro i stalden.
Når analysen af mulige årsager skal ske, er det nødvendigt at gå helt til bunds i årsagen, for f.eks. er sult er ikke bare sult.

Hvorfor sulter grisen ➟ ”fordi den ikke får mælk” ➟ Hvorfor får den ikke mælk?
Soen ligger på maven og vil ikke give mælk ➟ Hvorfor vil hun ikke give mælk?
Det kan evt. skyldes at

• Hun har feber og er syg
• Hun har forstoppelse
• Hun vil ikke æde, foderet smager dårligt
• PH er forkert i foderet
• Der er for lidt vand osv.

Uanset hvad, der er årsag til høj dødelighed, så er der altid en årsag, det er helt sikkert. Og løsningen skal findes i detaljerne.

Fordelen ved denne type af optimering i stalden er, at grisene allerede er født, så det er rimelig hurtigt at se, om en ændring i stalden virker eller ej.
Hvis vi vil have et andet resultat end det vi plejer, så må vi gøre noget andet end det vi plejer.

Skal vi komme på besøg hos dig til en snak om optimering? Vores rådgivere er klar til at give dig en hjælpende hånd.